  |
Filmnat med Stand-up show
fredag den 5. februar 2010 kl. 23.00 - 7.00
for unge 7. - 10. klasse
Stand-up + 4 film + pizza.
Hele natten for en hund!
Det bliver ren råhygge!
|
|
Stand-up show med Elias Ehlers
Elias kan finde på at snakke om:
Alt, ellers bliver det kedeligt. Dog ikke statistik, medmindre det er nødvendigt... så alt.
Det vidste du ikke om ham:
Har lavet en plagiat revy af "Kongeriet" i 9. klasse, hvilket han stadig fortryder.
Kort om Elias
Elias Ehlers er fra den nye bølge i dansk stand-up. Oprindeligt er han fra Holstebro, men i 2005 flyttede han til København med ambition om at gøre komikken til sin levevej. Og allerede året efter tog han et vigtigt skridt. Han vandt DM i stand-up – og har siden været fokuseret på at optræde og skabe nyt materiale. Trods sin unge alder er han allerede en komiker med overblik og evnen til at spille sammen med publikum. En stjerne på vej frem, og et navn, du vil komme til at høre meget mere til.
|
Twilight
17-årige Bella Swan er sikker på tre ting: Edward Cullen er vampyr. Der er en del af ham, der hungrer efter hendes blod. Og hun er fuldstændig og håbløst forelsket i ham! Det er udgangspunktet for thrilleren "Twilight", der både byder på kærlighed på linie med "Titanic" og på masser af action.
Filmen er bygget over den første af Stephenie Meyers bøger, der er blevet vildt populære, ligesom filmen, der blandt andet også har scoret en række MTV-priser.
|
Ses
Jesper Walsvogel Rasmusssens instruktørdebut er novellefilmen Ses, men ikke desto mindre harfilmen fået en hel række priser og masser af ros.Filmen handler om den 14-årige Nete, der efter sin tvillingebrors tragiske død begynder i en ny skole. Det samme gør en ny dreng og Nete chokeres over drengens fuldstændige lighed med hendes døde bror. Da det første chok har fortaget sig, sætter hun sig for at finde ud af, hvem han egentlig er.Filmen følger Nete, både alene og sammen med venner og klassekammerater, og selv om filmen umiddelbart taler et tydeligt sprog, er der måske i virkeligheden flere spørgsmål end svar, når den er slut.
|
|
Rejsen til Saturn
Det kunne lyde som en fortsættelse af Star Wars eller en anden science fiction film, men i stedet er der tale om en hylende morsom dansk tegnefilm.Filmen er baseret på Claus Deleurans tegneserie, som stammer helt tilbage fra 1977, men manuskriptet er blevet opdateret grundigt, inden det blev til filmen, der handler om en flok øldrikkende danskeres tur til Saturn.Filmen er skabt af folkene bag "Terkel i knibe", og den er smækfyldt med stemmer leveret af folk som Iben Hjejle, Simon Jul Jørgensen, Peter Belli og Lars Hjortshøj, for at nævne et par stykker.
|
Fast and the furious IV
Vin Diesel er i front i denne film, der, selv om den er del af en længere serie, sagtens kan ses, uden at have forgængerne på nethinden. Der er tale om action og masser af fart, når hovedpersonerne fræser gennem Los Angeles og siden kommer til den mexicanske ørken i biler, der både er store, tunede og eksotiske.Vin Dielsen og Paul Walker spiller hovedpersonerne Dom Toretto og Brian O'Conner, der finder sammen, da de konfronteres med en fælles fjende. De to vil søge hævn på en ganske særlig måde, nemlig ved at flytte grænserne for, hvad der er muligt bag et rat.
|
Filmnatten er arrangeret af Filmklubben Buster & SCALA i samarbejde med arbejdsgruppen "Holstebro på Tværs", som laver kulturevents for unge i Holstebro. Arbejdsgruppen består af Ungdomsklubben Jættehøj, Kulturhuset Holstebro og Holstebro Bibliotek .
|
|
|
| Buster-film for børn og unge | 7500 Holstebro | info@buster-holstebro.dk |
|