VELKOMMEN TIL 

BUSTER HOLSTEBRO - FILM FOR BØRN OG UNGE


Film skal opleves sammen – det gør vi i Buster Holstebro!
Hos Buster viser vi masser af sjove, spændende og inspirerende film for børn og unge fra 3 år og op. Her er der noget for enhver smag, og magien på det store lærred bliver ekstra sjov, når man ser film sammen med andre. 🍿✨

Sæson 2025–2026 starter lørdag og søndag d. 25. og 26. oktober. Salget af medlemskort begynder søndag d. 21. september 2025 kl. 10.00. Vi anbefaler at sidde klar ved tasterne, da vi oplever rift om pladserne.

Hvert medlem køber ét medlemskort pr. person, som gælder til de 4 seriefilm i de 4 Buster-weekender. Den lyseblå serie vises i 3 weekender. Inden køb vælger du selv dag, tidspunkt og den serie, du gerne vil se.

Busters film er delt op i aldersgrupper, så du nemt kan finde den serie, der passer bedst til dit barn. Gå på opdagelse og find jeres favoritfilm her:

Lyseblå serie: Fra 3 - 5 år                   

 Blå serie: Fra 6 år                   

Grøn serie: Fra 8 år                         

Gul serie: Fra 11 år

Du kan tage venner, forældre eller bedsteforældre med til Busters film – bare alle har et medlemskort til den valgte serie. (Et medlemskort kan godt deles mellem flere voksne.)

Alle film vises i BIG BIO Holstebro, Enghaven 17, 7500 Holstebro.

Til alle Busters forestillinger møder du os fra Busters bestyrelse i biografen. Vi hjælper dig godt på plads i salen og nyder filmen sammen med dig. Du kan også finde os i foyeren ved Buster-bordet, hvis du har spørgsmål om medlemskort eller skal hente dit kort.

Vi glæder os til at se dig, dine venner og måske også dine forældre i den store biograf til fantastiske filmoplevelser i fællesskab! 🍿🎬

Vi ses i biografen!

Busters bestyrelse


Følg Buster Holstebro på facebook og instagram - så kan du løbende følge med hvad der foregår i Buster samt finde nyt om din næste filmweekend